Det er efterhånden en del år siden, at jeg læste den bog af Sam Besekow, hvor ovenstående citat (og bloggens titel) kommer fra, så jeg kan ikke længere huske i hvilken sammenhæng hr. Besekow kommer med sin filosofi. (Jeg ku’ selvfølgelig finde bogen frem og begynde at bladre.. – Meeen … jeg ved ikke lige hvor den er.)

Jeg har haft citatet stående på min hjemmeside, lige fra de første eksperimenterende udgaver fra årtusindeskiftet til den mere afdæmpede nuværende version, fordi udtrykket ganske fint afspejler hele min rejse, dels i teaterlivet, mens også i tilværelsen generelt.

For mig har teaterlivet altid været omsluttet af en god portion vægelsind, og de to faktorer ‘troen’ og ‘tvivlen’ har kæmpet om bestemmelsesretten i mit sind. Nogle gange er talentet stort, og arbejdet føles let og ubesværet, og med stor eufori, tilfredsstillelse og livsbekræftelse til følge. Andre gange synes talentet ikke-eksisterende, og jeg kæmper og knokler for at finde den mindste glæde og selvværd i arbejdet. Jeg er nok ikke et unikt tilfælde i dette henseende, men nogle gange kan man alligevel godt føle sig lidt fortabt, og hvad skal der dog blive af det hele…

Den positive vinkel er naturligvis, at det er ganske almindelige, jordnære dyder der gør forskellen fra den middelmådige til den gode historiefortæller: Tro stærkt på dine evner, dit materiale, dine partnere, og arbejd hele tiden hårdt på at blive bedre, klarere, klogere.

Dér har vi det sande talent og den ultimative metode.

Bliver verden et bedre sted af, at hvem som helst kan udgyde deres mere eller mindre vedkommende tanker til gud og hver mand? – Jeg vælger at tro det.

Jeg ved selvfølgelig godt, at der findes tonsvis af skrammel og ligegyldigt ordskvalder i det globale jordbærbed, men overordnet synes jeg at internettets (for det meste) ubegrænsede tilgængelighed, er en unik platform for ucensureret meningsudveksling.

Læser man de rigtige steder, og bidrager med lødig, velovervejet argumentation, er dette verdensomspændende træfpunkt faktisk en imponerende kilde til samfundsmæssig viden, menneskelig indsigt og (mulig) større forståelse. Dog, selvom vi alle har hele verdens visdom lige for enden af et tryk med højre pegefinger, kan ingen af os se længere end vores egen næsetip, men vi kan i dag ikke længere forsvare os med undskyldningen, at vi ikke vidste bedre. Og det er ubetinget en god ting!

Så hvad skal mit bidrag være, ved at melde mig i arenaen i dette i forvejen overbefolkede cirkus? Det er jo i bund og grund ikke andet end et forfængeligt håb om lidt synlighed. Og mit virke taget i betragtning, er det bestemt vigtigt … – Men forhåbentlig kan mine ytringer en eller anden dag komme en anden søgende sjæl til gode. Jeg har da en forventning om, at nogle af de tanker jeg vælger at læsse af via dette medie vil indeholde noget klogt (om ikke andet så i det mindste i min egen optik). Og skulle en vejfaren forbipasserende være så heldig at finde værdi i min selvbestaltede klogskab, ja så har jeg da i det øjeblik været med til at gøre verden en smule bedre.

God læsning … 🙂