Hvis man ikke har noget fornuftigt at sige, så skal man holde sin kæft og bruge sin energi på at tænke over tingene i stedet. – I min verden er denne læresætning god latin, og rent personligt synes jeg, at rigtig mange stemmer i den offentlige talestrøm kunne trænge til at blive mindet om den.

Selv om man forsøger at fokusere sin opmærksomhed på det saglige og fornuftige, og samtidig forsøger at afskærme sine ører fra det værste sludder, så er det jo praktisk talt umuligt ikke at blive udsat for tåbeligt nonsens på daglig basis, når man samtidig også ønsker at være orienteret i den moderne verden.

Nonsens og sludder gør os snæversynede og indskrænkede, jo mere vi lytter til det, for afsenderne af nonsens og sludder har en bevidst agenda bag deres ord – og den agenda er med al sandsynlighed ikke særlig opløftende …

Hvor saglighed og fornuft har som formål at gøre os mere bevidste om årsager og sammenhænge, gøre os mere vidende om livets muligheder og potentialer og gøre os bedre i stand til at træffe gode beslutninger til gavn for os selv og vores omverden, der har nonsens og sludder oftest som formål at pådutte os bestemte holdninger, plante frygt for vores omverden i vores sind og påvirke os til at gøre bestemte handlinger.

Ved at lytte for meget til nonsens og sludder kan man ende med at blive en sørgelig, forskræmt fatalist – man kan enddog ende med at blive såkaldt “radikaliseret” og animeret til at foretage uhyrlige handlinger, som fx at sprænge sig selv i luften i en menneskemængde eller spytte efter sagesløse medmennesker fra en motorvejsbro. – Der er naturligvis himmelvid forskel på voldsomheden i de to nævnte handlinger, men den bagvedliggende motivation kan være den samme.

Jeg synes, det er vigtigt, at man ind imellem trækker stikket og lukker af for alle de mange stemmer, som synes, at det er vigtigt, at man lytter til netop dem og derfor råber højere og højere for at tiltrække sig opmærksomhed og overdøve de andre. Jeg synes, det er vigtigt, at man lytter kun til sin egen indre verden fra tid til anden for at få en pejling på, om man er på ret kurs.

Man skal ikke altid udtrykke en mening, selv om vores moderne verden nærmest kræver, at vi alle sammen deltager aktivt hele tiden, så vi kan vise, at vi er synlige og betydningsfulde. Jeg synes, det er helt i orden, at man tier stille – gerne i lang tid – inden man siger noget. Så er der også større sandsynlighed for, at det, der kommer ud af munden, er i overensstemmelse med, hvad den fornuftige og rationelle stemme forrest i hjernebarken fortæller os. – Ellers kan vi hurtigt komme til at sige noget frygteligt nonsens og sludder …